søndag den 31. januar 2010


Så nu har sneens møbelpolster været her igen, mit bord, mit bord, hvorfor er du blevet tykkere? smagen kan man diskutere, men hådværket er sgu i orden, her kommer hele mormors inventar, fra rokokosvinets svingdørs-briks, til sofaen på min scooter. Hunden er blevet sindsyg, kan ikke genkende sit kødben. Kaster sig over det, sniger sig ind, ruller sig, i møbelpolstrerens fodspor. Hele natten har han udbredt sit stof, han har syet det ind i verden med lydløse svirp, og bagefter har han smidt sit hvide velour på vejen. Ja jeg skal nok feje en vej til min dør, men bed mig ikke om at ødelægge hans hovedværk, den overvægtige kineser på min bils tag. Fandens til karl, giv os mere huggesukker til vores sokker. åh du tyste, formummede verden.

Ingen kommentarer: