22. marts 2006 igen

hér

lige hér

akkurat præcist lige hér
på grænsen mellem kunsten og virkeligheden
i skellet mellem kan og ér
i overgangen mellem det magtesløse og det grænseløse
sidder jeg nøgen med ryggen til vinduet

sagde jeg herefter ikke mere
løj mennesket og påstod at virkeligheden altid skal kunne alt
at læseren skulle kunne være lig beskuerne udenfor
og se ind på min nøgne krop bakse med balancen

stod der herefter ikke mere
løj jeg og påstod at læseren kunne være lig mig
og som sig selv present i min nøgne krop
en tanke de har og tager bo i

ophæver jeg kontrakten med den læser
som hér ikke findes som andet end tanke
der nu forstødes
og siger jeg ikke er nøgen
er det sandt

jeg er ikke nøgen
jeg er i min hud
altid til enhver tid når som helst
beskyttet af tanke

men hør så hér
jeg sidder med ryggen til