ÆLDNING

livstræets visne
kalenderblade slipper
taget et for et
!
!
!
!
!

En hånd lækker himlen
prikker hul på det blå
vand på vej ned til is
over jordens mange byer
finder ilden inderst inde
klodehjertet banker stødt
mellem bliv og flygt

Stædig efeu

Stædig efeu
klamrer sig til huset
tålmodigt grøn.

Mod verdens afgrund
naturen med dens sindsro
gulned snedrive

Gaetano

Han kører skævt ind i båsen, kommer for tæt
på den anden bil, så der ryger en baglygte.
Med en knasende lyd, der kan høres i hele p-kælderen.
Folk kigger underligt på ham i elevatoren.
Hvorfor lagde han ikke en seddel med sit navn?
Hvorfor?

*

Det vi kan gøre - og de lægger fingerspidserne sammen
mens de siger det - det vi kan gøre, er at give dine
allergrimmeste erindringer (dine traumer, om du vil)
nyt omslag. Og ja, det må gerne være læder
men det skal være blødt. Ingen kanter. Erindringer
skal pakkes ned igen, når man har haft dem fremme. De
ændrer sig hver gang. Nu kan du se på dem
uden at det gør ondt.

*

Han hænger i kløerne på en stor fugl. Hver gang
han får et glimt af horisonten, kommer den sorte
vinge og dækker udsynet. Det er sådan set ok.
Det var næsten værre, hvis fuglen gav slip.

*

Han kommer til at skrabe kontrolfeltet, lige præcis
det felt man IKKE må skrabe.

Bikkjene har stilna

Bikkjene har stilna
det er flere uker sia
fuglene skulle landa
jeg leser hvemsomhelst
og lurer på hva han sier
jeg drikker meg full
og her vi må leve
ustanselig

En mulig læser

Hvem er den Henning Grønurt
som du vil give dine digte
er han ikke et produkt af din fantasi
kan du se ham
er han lille
er han bevægelig
hvorfor tror du at han vil lytte
eksisterer han overhovedet
Henning Grønurt
det lyder mistænkeligt
ved nærmere eftertanke
tror jeg dig ikke over en dørstærskel
det kunne lige passe
Henning Grønurt er da ligeglad
med dine digte

Jeg ligger

Jeg ligger bakerst i svelget
jeg har vært i såret
i byen
hvor dem har begynt å glømme hele natta igjennom
jeg har begynt å tvile
jeg sover lenger
drekker pilsen varm
jeg ligger helt bakerst i svelget
jeg har begynt å tvile
for her finnes ingen himmel
bare regn
ingen avgrunn
bare stein

Realtid

Drukne og brænde
i den hvide verdens drøm
om et evigt nu

Erindringsforskydning

Erindringens blitz
sprænger muslingens perlemor
i smut på vandet

Den kinesiske æske
vender sig og åbner
i et nu

u.t. igen

Som om leverpudsets flager
koagulerer med lyden fast ridset
i stenen Silhuet. Himmelbudding
for de vrangvendtes øjne

kagehuse er dåsemad for s.k. sensuelle sondringer

røde spidser i flanørskoleridt

fra siden kigger vi på

støv staver sig gennem

Sådan set

Død, sagde feen som den trettende. Tornen i øjet voksede op og blev blind, rosen en længsel.

Denne torsk

er så lille
den kan vokse sig større
Derfor vil jeg kaste den ud i havet
men ser den er skadet
Jeg slår den ihjel
den bliver jo aldrig til noget alligevel

Genstand

Den tredje søster er tavs
som den brudte grav
der står de
på kanten og ser ned
i hende som
hun formørkes

og jorden
kaster skygger

Og de kaster skygger
ikke for at dække
men for at slippe
for at bære dem selv

Graven bryder tavsheden
og en søster skygger
for mørket

HEAT

polerne gløder
iskrystalskoven smelter
en indefrossen
mammut vågner af sin
dyrtidsportion søvn
med frost i knæene
basunbrølet fra
istiden vækker
jægernes jagtinstinkter
efter tusinde års dvale

Til og fra

Glædelig jul
Den kan byttes

ingen forløsning

jeg skriver mig rundt i manegen
de samme cirkuskunster dag ud dag ind

Haydns Sol-kvartetter (dobbelt-tanka)

Haydns opus 20
Sonnen-Quartette rejser
ud i sneens lys
som flyder ind i stuen
og minder det om solhverv.

Omfavnende og
genkendt leger lys og lyd
fra hver sin ende
af årets cirkel i dans
på den korteste dags glød.

mur m. tegn

Hvem her har lyst til at udvikle oplysningskontoret.dk ?

Det vil være fedt hvis et par stykker melder sig.
Det er i orden hvis en af disse helst vil bringe alle de nye fotografer og lige så i orden hvis en anden har lyst til at være litterær direktør. Helst to forskellige, må bare finde sig i udgiveren, Øverste Kirurgiske.
Vi lover dog at holde os så meget som muligt i bagrunden.

'Kan det lade sig gøre?
Vil du et par dage om ugen frigøre dig fra din blog?'

Det er også fint hvis flere end de to ovenfor omtalte typer melder sig - vi har jo plads til flere.

Hov, du skal skrive til oplysningskontoret@gmail.com

Nåde

Jeg elsker disse sommerdrømme.

Når skyggen skjuler mig under lave fyrtræer

Og mit blod skriger dit navn.

Når jeg lægger mig og lader mine hænder indtage.

Sandet der bliver fugtigt

Når syrenen kaster sine blomster og det føles som om du

danser

på mig

Når maskeløse katte smider deres sorte ham

Og englene sælger sine himmelske vinger for at være med.

Verdenshav

Svedige kroppe

skaber

Et salt verdenshav

En rytme tager til

hvor natten hører op

Hverken hårdt eller blødt

Et lysende spyd bryder gennem

våde vægge

Efterlader små perler som tak

Dine arme i et fast greb om mig.

Påmindelsen

Min krop hører op

Hvor din begynder

Sprogløst

Med vidtudstrakte vinger

Den hollandske miljøflygtning

De hollandske miljøflygtninge skal på halv understøttelse
Hollandsk miljøflygtning vinder millionlottogevinst
De hollandske miljøflygtninge klager over forholdene i lejrene
Bengalsk miljøflygtning gifter sig med hollandsk
20% flere kriminelle blandt hollandske miljøflygtninge
Hollandsk miljøflygtning starter tulipan-gartneri
Hollandsk miljøflygtning svindler med rationeringskonti
Odense hollænderghetto
Rygning mere udbredt blandt hollandske miljøflygtninge
Hollandske miljøflygtninge hyggesurfer under aktivering
Agressive betlere var hollandske miljøflygtninge
Hollandsk miljøflygtning hævder at han er friser
Malarie og TB breder sig pga. hollandske miljøflygtninge
Hollandske miljøflygtninge kan sendes til Flandern
Van Gogh hollandsk miljøflygtning

Uha-da-da

u.t. i november

myrelyde gennem blyglas
millioner af tapperier i taster
jeg mener jeg mener jeg mener
derefter fortvivler jeg – som glas

og går over i helskygge med
synkende borde snekketæpper
og kogende marker over Hels gat

en anden er mig i forklædning

faldende dyr i et år af kummefrost

erindringens æselører gibber
efter luft tankernes kragetæer

og garnnøglet

egentlig bare ses

ATMOSPHERE (35)

A Rarity (Cervena Barva Press, USA 2009)
&
IN THE AFTERNOON BABYLON (Exquisite Corpse)
&
Harold Rubin (!!!):
Magnificent Failure (video/excerpts)
www.haroldrubin.net
&
Other Cl/utter
&
mid)rib
&
Stimulus Respond

Pest i klart vejr

Disse sanseløse dage
hvor skovbundens blade og fugle
siver op
og farver himlen

disse sanseløse dage
hvor vandløb og åer
klasker afsted
i årets første slim

denne udsøgte langsomhed
hvormed skoven skutter sig
i stadig
fugtigere luft

Ur

Løven
lod jomfruen drikke
af søen

bagefter
åd den hende

STIGMATA

udæsk min kalk på døde dyr
forsamlede forstenede fossiler
under tiden et sted hvilende
på arrede fredløse egeplankers
intimiderede tungsind

den indre mission holder vejret

ooo

du lægger armen over hendes nakke
og stryger hendes græshoppeben

forventningen er et stort hus
du boller
ind i hende hver aften

om morgenen ligger der bare
et par afklippede negle
og lidt puds

har du tænkt på
al den bark
hun må krænge af sig
for at kunne ligge der
så lysegrøn?

Grundejerforeningen

Grundejerforeningen smykker sig med kranse
de blandede blade ligger belejligt

den trillebørtunge leg er blevet en plage
den første formular er netop begyndt

de tænker sig om i modløse hager
de vrager den leddeløse cykel

men objekterne er fulde af forventning og fryd
for de strækker sig gådefulde i den blytunge morgen

og de læner sig indbildske ind i deres dør
og de stræber så langsomt at katten spinder

og de husker den første den beske facon
den frysende lette uspiste djævel

den tamme den lette den flyvende and
den forgyldte den rummelige svane

en af græsplænens små panserklædte beboere kigger vådt op på himlen og er i dette øjeblik urbilledet på en fabel. det er morgen og hele natten er et rødt glinsende mørke vokset bag øjnene på de heste der også er der. det summer fugtigt i deres struber og deres hove tilbeder jorden i stilhed som en søn tilbeder en død fader. dagen har trukket sig lidt tilbage og er som smagen af et dårligt maleri: slimede bladløse træer og de stride kønshår på de klægt svedende marker. under overfladen er alting malm og læder og orme og ovenpå det et skvulpende pulsslag af forstillelse som aldrig aldrig går under.

Om efteråret er det sådan at
alle mennesker er i afmagt og
faktisk har det bedst
når det regner og
i virkeligheden hellere
vil ligge i bunden af
den nærmeste skov og sove
vinteren væk
blandt insekter
der aldrig har hørt
om motorvejen
der dundrer
bedrevidende
gennem mosen
der lå her
før tiden kunne gå.

22. marts 2006 igen

hér

lige hér

akkurat præcist lige hér
på grænsen mellem kunsten og virkeligheden
i skellet mellem kan og ér
i overgangen mellem det magtesløse og det grænseløse
sidder jeg nøgen med ryggen til vinduet

sagde jeg herefter ikke mere
løj mennesket og påstod at virkeligheden altid skal kunne alt
at læseren skulle kunne være lig beskuerne udenfor
og se ind på min nøgne krop bakse med balancen

stod der herefter ikke mere
løj jeg og påstod at læseren kunne være lig mig
og som sig selv present i min nøgne krop
en tanke de har og tager bo i

ophæver jeg kontrakten med den læser
som hér ikke findes som andet end tanke
der nu forstødes
og siger jeg ikke er nøgen
er det sandt

jeg er ikke nøgen
jeg er i min hud
altid til enhver tid når som helst
beskyttet af tanke

men hør så hér
jeg sidder med ryggen til

Sisu

Det der
•●●
hul
i intetheden, du altid peger på, hvor forsvinder det hen, når du sænker øjet
i
blikket
?

STORE OPDAGELSER

æbleflæsk er morgemad

nu tager vi skeen i den anden hånd sagde
kejthåndet ludomand til enarmet tyveknægt

bidragsforslag til den tredje verden
støttestrømper bistandshjælp kanonføde

vindmølleallergisk sus i skørterne
kan være en kold fornøjelse

økulret okonomisk økø hilser integreret søko
velkommen i stalden med sangen yveralt auf der welt

Red Beologisk Institut!

Ingen ting

så hellere op i prinsessetårnet så hellere rundt om næste hjørne sno
ind i elfenbenets røde marv og ligge der som et fedtet lille siv
tage dét med, ja tak, meget hellere en gammel mur et
øje bliks middelalderkompetence med musikken ned over hjertets sten
Jeg har ingen jeg skal passe på ingen jeg skal tage hånd om
kun yndige små trykfejl fra
en svunden tid en grøn tid med susende strande filtrede vande
skoldkopper og sneglehud under blusen.
Det holder aldrig op at have ingen ting det skærer sig blot dybere ind

RUMLESKAFT

Lille lys på bordet, holder bryllup mellem vand og ild, gifter sig, løber ingen risiko, vasker sig, synes du er så mærkelig. Endnu før jul, råber som en lille pige, pakker gaverne ind, åbner dem op på den rette dag og giver dem til Rumleskaft.

hvis jeg ville

ville jeg kunne bære hende over alting der brænder
mænd på lur med deres sved om
tøseblommer pisket op til floffy cake
men ikke et eneste suk svæver fra mig for
alarmen i hendes krop giver hende tænder og spidse albuer på hænder
der fylder hele rummet besynderligt nok

JEG

Op over vandet går jeg

genfinder alle vegne lyset

Jeg Alene

Med vinden

og mågernes fæle skygger beskyttende over mig

Jeg går Alene

RED HVEDEKORN!

aftnenfør

der forekommer ingen tog

på denne station

strømmen er gået

borte har taget den

og nogen har det meget varmt et sted

der forekommer ingen tog

på denne perron

det er dérovre

det foregår gå under sporene løb

hvis du tror du kan nå det der

forekommer

ingen tog hér

det er for sent efter enhver køreplan

mørket er faldet over hele verden

lyset er først nu

på vej

postorgasme

ikke nogen grund til at blive klogere, når det smukkeste allerede ér sket

nednednedned - hvem siger det?

stationen er i sigte

der venter mennesker på perronen

men vi standser ikke hér

nednedned - toget skal ikke standse hér det smukkeste

ér allerede sket

i Tyskland et tab

i England en gevinst

I Frankrig en sejr

i Spanien en erobring

i Italien en selvfølgelighed

I irland en overraskelse

i Sverige en nærhedsbringer

i Norge en mulighed for at tænke efter

i Island hvad naturen har villet

i Rumænien en mættelse

i Tjekkiet en befrielse

i USA the final touch

i landets hjerte en maler der går rundt og nyder sit værk med en våd pensel

i hånden fremad nedad fremad fremad fremad

toget standser ikke hér

toget standser ikke hér

toget standser ikke hér

toget

medtager ikke flere passagerer

på denne strækning

ENTEN ELLER

i ly under elme
træernes håb
løse skygger
hvor bænke
bidere læ
katte kryber
sammen med
køkkenurets
truende visere
hilser håbets
overfrakke
assistentens
kierkegaard
med forvent
ningens størrelse
er en glæde