Jeg får lavet det jeg kan overkomme, men pligterne
knækker mig ikke, får mig dog til at knejse
med nakken og dukke den regnvejrsstemning igen
med komplet filmlyd og forfængelig
påståelighed, lige som den skrivende der aldrig læser
en bog af et ærligt hjerte
så går jeg beslutsomt op på tyvende etage
for at se den legendariske udsigt
og hvad ser jeg så, jeg har været her før
så må jeg tilbage ad trappen hvor jeg kom fra
med hunden fra i går efter mig
og alle mønterne i hovedet som om
jeg skulle tælle efter hvor jeg går
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
"lige som den skrivende der aldrig læser en bog af et ærligt hjerte"
- Det synes jeg er en virkelig fin sætning, som på samme tid rammer ved siden af og rammer plet.
Tak for det.
Jeg kan også godt lide at det er en rummelig sætning.
Send en kommentar