Blaufang III

Der er flere farver i deres øjenæbler end i andre farvecirkler. Gråblå, lavendelblå, tungblå og blå blå.

”Clioblå” vil hun hviske, og han vil smile og vide, hvad hun taler om og taler udenom.
Og de vil køre langsomt gennem landskaber, læse vejskilte højt for hinanden: ”Overklitten Sø” og ”Skovridder Theodorsens sti”.

Måske vil hun le lidt af ingenting. ”Hvad?” vil han spørge og hun vil svare: ”Hvad hvad ?”.
Så vil de begge le af ingenting og alting og øjeblikkets fylde.

De vil køre med blikket på fjern og læse hinandenheden i det hele, han vil ryste lidt på hovedet undervejs, rode i hendes hår med kærlige øjne, og sammen vil de nynne temaet fra en forlængst glemt børneserie.

Og blå vil ikke længere være en farve, men en tilstand på vej fra ingenting mod alting.