BLADE I VINDEN

For nylig udkom Dansk Forfatterforenings Haikugruppes jubilæumsantologi BLADE I VINDEN, der tegner rids af haikudigtningens udvikling i Danmark de sidste 10 år. Antologien indeholder både fornyelse af den klassiske haiku og repræsentanter for den fornyelse, der bryder med de strengt klassiske rammer. Jubilæumsantologien er redigeret af Bo Lille, Benny Pedersen og Bjarne Kim Pedersen, som alle er repræsenteret i bogen og begrunder udvalget således:.
"I redaktionen har vi valgt at holde os til en relativt bred definition af begrebet, eftersom der allerede nu skrives mange haiku, som bryder de klassiske normer, og hvad skulle vi kalde dem, hvis de pludselig ikke længere var haiku?
Vi mener, at et godt haiku på en eller anden måde bør være et mikrokosmos, en verden i en nøddeskal, en lille kerne, der afspejler verdensaltet."
Adskillige af digterne på Anarkiet og Oplysningskontorets websider er repræsenteret i denne antologi, hvis 25 bidragydere er:

Ann Mari Urwald
Charlotte Blay
Charlotte Olden-Jørgensen
Christopher Rumble
Hanne Hansen
Helge Krarup
Ida Hamre
Jette Slaaen
Johannes S. H. Bjerg
Kate Larsen
Leif Achton-Lynegaard
Lonni Krause
Mona Larsen
Niels Kjær
Ole Bundgaard
Ole Lillelund
Per Nielsen
Per-Olof Johansson
Pia Valentin Lorentzen
Thorvald Berthelsen
Ulla Conrad
Uschi Tech
Bo Lille
Benny Pedersen
Bjarne Kim Pedersen

Haiku Tanka

Sprogets univers
Flænget nu på afstand i
evighedens slag

Spredes med luftens membran
gennem celler over alt

Åbning

Sitrende mørkes
krop i drømmens plovfure
med mågesalto

Recycled

kaptajn Sparrow går rundt i byen
i byen
reklamerne er fyldt med billeder med kaptajn Sparrow
i supermarkedet
går kaptajn Sparrow rundt
kaptajn Sparrow ser sig selv afbilledet
i -
eller på varen
- alle varerne
varerne
kaptajn Sparrow går igen
går igen
de samme følelser går igen
går igen
han ved ikke
hvem han er
han er
du kommer ind i supermarkedet
markedet
du køber dine varer og går igen
går igen
kaptajn Sparrow ser
at du er
kaptajn Sparrow
du ser
han er
kaptajn Sparrow
kaptajn Sparrow
nogen dør
nogen dør af plak
planken ud
plak
af plak i hjernen

Vi ser på Günther i kreaturvognen og tier

Günther Wallraff forklædt som sort
I en togvogn på vej mod Dresden
Fyldt med tyske fodboldbøller

Med skosværten som trykudløser
Hvad vil de sige
Til et andet menneske
Der har det fremmede udenpå

Hvorfor passer han ikke sig selv
Og passer på sig selv.
Vi bør alle sammen passe os selv

Så vi for alt i verden undgår
Fornemmelsen af
At hvis vi ikke gør noget
Så sker det igen
Krystalnætter, tillukkede lastbiler, nakkeskud
Spædbørn mod muren, brændende kors, autodafeer
Oldinge på snorlige rækker, 
De navnløse med tænderne trukket ud
De heldige efter døden
Dem, os
Og tårer, der løber så tungt
At de kun efterlader sand

Jeg finder de steder
I artiklen
Hvor han opsøger tingene selv
Spørger den unge skinhead
Hvad står Deutchland for
Der på din t-shirt 
Det gør det nemmere at forholde sig til
At det er ham selv
Der gør dem opmærksomme på sig
Han opsøger det jo selv
Ved at være skocreme sort og påtrængende
Og de har netop ikke brug for den anden
Det er de jo
Selv

Så kan vi andre måske undgå den
Stormen
Vi dukker os bare
Tager ikke med toget kulørte i ansigtet
Men kulden bliver siddende
Der er selvfølgelig så meget andet
Der kan gå galt
Som vi ikke har malet os selvbrune i hovederne for at opsøge
Og toget er jo kørt
Med eller uden os
I kreaturvognen sammen med Günther

(inspireret af en artikel i Politiken)

haiku

martsmåne -
i en drøm
bliver min drøm spist

tak for sidst

ja

vidtløftigheden breder sig regelmæssig med kukkeurerne

ingen grund til panik

vejviseren er GPS for magtfordrejning

og omvendt

så tid til ridning og Golfen

mens vi venter

på Kejserens nye klær

aktion ‘redebon’

se træerne er endnu helt bare

knopperne er afgiftsbelagt uregelmæssigt

dækningsbidraget lægges på de udsatte steder

vi ses i marinaen

husk børs-topping

valutaernes interpretation bliver snart opgraderet

så vi skal købe nye psykosefremkaldere

klag ikke over vandmiljøplan i din pesto

det er for dyrt på markvandring

jeg siger arbejde

nødvendig genfærdsregulering

for bevaringsværdige dukkehuse

au-pair-segmentet har den lange arm

må løbe du

min app aflyser vedvarende

hej igen

18/3, 2011

Nedsmeltning.
Uden vand.
Ind under huden.

Haiku

Stranden er tom nu
I nat mødtes jord og hav
Og fandt dig blandt dem

LYSTINDFALD

på denne stadige solbelyste
husgavl
levede lyset endnu nogle
minutter
varmen fra murens afskallede
legeme
forplantede sig til værtshusets
støvede
stambord i hjørnet hvor jeg
kyssede
digtets kvindekrop på halsen
før jeg
brutalt tatoverede hende på
låret

Søndag morgen

Se klippet - klik her

Poesibog

søndag er sød mandag er mord
tirsdag en tøs onsdag en bror
Torsdag på druk fredag i fare
lørdag synes at

Med udsigt til Trafalgar Square

5 mill Kr. i årslønindkomst

plus 20 mill Kr. i bonus

uanset diverse kriser

morgenmad i London

noget man bare gør

400.000 Kr. i årslønindkomst

morgenmad i London

kan man da gøres enkelte gange om året

ferieagtigt

kontanthjælpsmodtageren

forbuden frugt er bl. a. morgenmad i London

den illegale pjalteproletar

morgenmad i London

drøm, erindring

eller psykose

Man fristes til at tro denne morgen er Nina Simones værk

Solen danser uopdragent og alt tangerer skønhed.

Du har glemt mit navn.

Det er et vigtigt navn og

jeg synes du er uforskammet.

Jeg bestræber mig på

Ikke at bemærke

Jeg er nemlig ikke sikker på,

at du ikke vil kunne få mig en gang til.

Byen er vendt mod øst og øjeblikket

orienterer sig hovedsageligt ved hjælp af lugtesansen

Her er ikke plads til den slags forfængelige detaljer.

+

Jeg er ikke dej.

Jeg er klæg, men kan ikke formes. Forstår du?

Jeg er klæg; hæver i varmen. Jeg er tung luft, klædt ud som krop.

Du slår mig ned, ælter mig mindre.

Det er en stakket frist, forstår du? Jeg kommer igen, hæver. Vælter ud over dine bredder og kanter.

Jeg vokser, hvor der ikke er plads. Du slår mig ned, ælter mig, men jeg kan ikke formes.

Jeg hæver; vokser i din varme.

Slå mig ned.

ATMOSPHERE (44)

En dialog med nye arbejder af
Magda Jarzabek (Hannover) og
Grzegorz Wroblewski (København),
begge med Warszawa som udgangspunkt.

Trods den synlige forskel i udtrykket, har de
det tilfælles - trangen til at notere og registrere verden,
reflektere dens liv, struktur og form.

Magda Jarzabeks arbejder (malerier, foto-grafik, objekter)
er generelt om steder.
På udstillingen i Zenit viser hun en serie oliemalerier
kaldet “Insider”, hvor hun undersøger og afgrænser det familiære
hjemlige rum. Materialets virvar blandes til abstrakte tegn
af maling og objektets strukturelle form ændres til et selvstændigt
mønster.

Grzegorz Wroblewskis arbejder er reflektioner på by-ånden.
Dens eksistentielle regler, undersøgelse af tegnede – men
næsten skrevne labyrinter, tilføjet kryptiske zoner, som
rituelle tegn og objekter på væggene i dagens Lascaux huler,
hvorfra ekkoet af Joy Division stadig lyder.

Utdrag fra DIE HARD

JEG GÅR BORTOVER VEIEN
JEG ER PÅ VEI TIL JOBB
DET SNØR
DET ER NESTEN MØRKT
DET KLØR I RUMPA
JEG MISTENKER HEMORROIDER
ELLER KREFT
JEG TENKER PÅ GUD
GUD LER
GUD HAR EN HJERTELIG LATTER
GUD VISER MEG HJEMMEVIDEOER FRA DA HAN VAR LITEN
FIRE KANSKJE FEM ÅR
GUD STÅR NAKEN FORAN KAMERAET I ET LITE HAGEBASSENG
GUD HAR EN ENORM PENIS
PÅ STØRRELSE MEG EN HOGGORM
GUD HAR SKEIVE TENNER OG
EN TATOVERING AV EN ØRN PÅ HØYREARMEN
GUD SETTER FRAM POTETGULL OG DIPP
GUD SPØR OM JEG VIL HA EN ØL
JA SVARER JEG
GUD LER
GUD HAR EN HJERTESKJÆRENDE LATTER
GUD VISER MEG FLERE HJEMMEVIDEOER
I EN AV DEM ER GUD PÅ FERIE
DET SER UT SOM HELLAS
JEG TROR DET MÅ VÆRE HELLAS
GUD STÅR PÅ TOPPEN AV EN STATUE MED KNYTTA NEVER
GUD ER SJU KANSKJE ÅTTE ÅR
GUD KOMMER MED MER ØL
DET ER BUDWEISER
JEG ER IKKE SÅ GLAD I BUDWEISER
MEN JEG DRIKKER LIKEVEL
NÅ ER VIDEOEN OM GUD I HELLAS FERDIG
GUD MUMLER NOE JEG IKKE HØRER
JEG NIKKER OG SMILER
GUD VISER MEG ENDA EN VIDEO
GUD ER UTE OG SVØMMER
GUD ER FEMTEN KANSKJE SEKSTEN ÅR
GUD MØTER EN HAI
HAIEN NØLER
GUD NØLER IKKE
GUD VEIT HVA SOM GJELDER
GUD RIVER HAIEN I TO MED BARE HENDA
GUD GRÅTER UNDER VANN
JEG ER SVIMMEL
GUD GIR SEG IKKE MED HJEMMEVIDEOENE
GUD KJØRER PÅ
GUD BESØKER PYRAMIDENE
GUD ER VOKSEN
NOENOGTREDVE
GUD GÅR INN I EN STOR PYRAMIDE
GUD GÅR LENGRE OG LENGRE INN I PYRAMIDEN
GUD STOPPER OPP
GUD SETTER SEG NED
GUD SITTER HELT STILLE
GUD DRAR NED BUKSA
GUD BÆSJER PÅ GULVET
INNE I PYRAMIDEN
GUD LER
JEG LUKKER ØYNENE


les mer og kjøp chapboka DIE HARD på:
gttrdmmrng.blogspot.com

Gel Gel pallu pylu
Galwan arian dros bitchez
Gel pallu gel pallu
Dewch tu gwanhau.






}{
}{}{
}{

VARULVETID

ved fuldmåne sker det visse vande hvisker :
ved fuldmåne sker det visse vande hvisker :
ved fuldmåne sker det, hvisker visse vande !
fuldmåne hvisker, sker det ved visse vande ?

Påstand

Venner er vigtige blomster og dem med torne er roser

Ø

Jeg vander mine kaktus, vel vidende at de lever ved at tørste.

Du udtaler ordene med en selvfølgelighed, jeg misunder. Skødesløst og uden mislyde.
”Jeg har lagt byttepenge på bordet”, siger du, men jeg har ikke noget at bytte med og du ved det. Jeg tager pengene uanset og hader dig for at sætte mig i gæld.
Du har ingen bagtanker. Jeg har ikke andet.

Hvis du var en kaktus ville jeg vande dig.

Sajo Saja Saja okussa
kussa krokussa
eran eran eran pissaa jysse kussa kussa
Jukka kukko lapukka stukki kuts kukka
miljoonan ma miljoonaa ugga ugga miljoonaa Mallamé kukka
ugga ugga miljoonaa Malla Malla kukka kukka
Kylmän Mulka Malla kukka
ugga ugga ugga miljoonaa Malla Malla kukka
miljoonaa kukka kuin käki kukka hieno Joppa tilkkutäkki Klopp
kukka miljoonaa Malla Malla kukka kukka käki kuk kuy ukuk okak
o kakka leviämisel miljoonaa Malla kukka leviämisel
kukke kak kak kukke kukke kotkus kluomst miljoonaa Malla miljoonaa kukka kakker kuk kuk
kuk kuk mal gakke hiili kakka leviämisel Mallamé kukka jafis jokula penisinun ju lu te tjul ba stjulla sharoman balofix
tjuppastullala munoalo taarapajstis pisala Monto tjum tjum tjium tjulahopsa vipskugol hulamon VIPS himpalskainen muanapainen tjulamainen
judo judo judo Jusa sinua ju te ludo lu Sajo odulokunäien ei tee sinusta lo o ku sa
Sajo Saja Saja okussa joka krokussa eran eran eran kusemisen jysse viittaavat viittaavat jukka kukko lapukka STUK
kuts kukka ma miljoonaa euroa miljoonaa ugga ugga kukka ugga ugga miljoonaa kukka on kukka, joka kukkii istukka Mulka
ugga ugga ugga miljoonaa euroa kukka
on kukka kukoistaa kuin käki PUKKA Joppa klubi Klopp
miljoonaa kukka on kukka että kukat käki kuk
Uku ukuk okak o kakka kuk kuk miljoonaa kukka
kukke kak kak kukke kukke lomst kotkotus kluomst
miljoonaa miljoonaa kukka kakker kuk kuk kuk kuk
mal gakke liikenne kakka Mallamé Kuk Kuk ratsastaa ratsastaa Raška.

Du står vist nok med ryggen til

Og alle farverne er blå idag.

Som et billede af lyset

og en himmel jeg vil storme

Måske hvisker du venligt

Udsigten bliver ikke bedre

uden at vide hvad du skal bruge den til

Mens jeg mærker at noget har vokseværk

og tænker, at sådan hænder det af og til

at troen, ligesom fuglene,

vender tilbage

Og jeg føler mig yngre end jeg egentlig er.

Ikke klogere

bare yngre

Det er ikke noget dramatisk melodrama

Det er bare dig

Stående med ryggen til.

Sådan går det til i krigen

Hjertets slag vil altid være de blodigste

Blå undulat

Blå undulat hilser lille blå ugle
Sort makker i støvet herrefrakke
På trinet kulørt sæbeskål i balance
Med dominobriks indre dydsmønster

De tindariske klipper

Der er et sted under de tindariske klipper
Hvor sandet føles lurende dødt
Og hundeådslet ligger stivnet henslængt
Med fluerne som sin eneste trøst

Fuglereservatet løber langs stranden
Og op ad de lodrette klipper
Døden i Tindaris
Stopper ikke altid lige over vandoverfladen

Om den Sorte Madonna danser flagermus
De danser til solnedgangen
Og de stejle klipper
Tusmørket er dunkelt, men smukt

"

omvendt kind
ris i dit hår
skår i din læbe
hare

Skala

Dér forhørslys og under det: Jeg, den umulige prisme, der forsøger at bryde
*
igennem

Nu vinder
den belønnede, høje
grissebasse
som kan tælle til
fem bør skældes
lige meget hvordan
bed din sidste bøn.


[}


Lige nu ja
lab en løgn
handskebryn
nu beder
rundstykket om
vinderfavør.

{[}


Intet navn
beskriver Jer
narrerøve
det er omme
med trix i ærmet.


{]


Frøer lirrer jeg
uden at ramme
man lader mig
bare
jeg, børneby
omme i intet ud.

}{


Nu skal I
bønnefri
rubbe dupper
stød til
nu mavepumper
mørt bøfkød
lige ind.


}{


Dengang
vi lå
ubekymrede
den bør lynes
på ny
den barnlige
måde jeg
dyt.

{[}


Hvergang I
bør være døve
ligger en dyne
over Jeres munde
Jeres kæber er
urskiver
nævn mig blot en dreng
ikke én bør være
tør i gabet. Den
der ved hvorfor
hvert dyt - der lyder
slå nu til
for helvede
nu er tyren ude
i et dæmringsærinde.


}{



Lad det nu hænge
næven vinder mavefornemmelsen
giv mig
et støn!


}{


Nu lader man den oftere
myreflittig
hukke sine bogstaver om
fy-ordene lires af
i mareridtsro.


{}


Nu bør taberstaklerne
åbne det
intet løft vejer
hende
ufint videre.


{{



Nu begynder en
bundåben
og til døvhed
læbeløs
fuldmåne
vinder vi.


[[



Børnemagt
jeg morer mig kort
kisten, jeg nævner
i klodens skygge
er så morsom, at
pelsen står!


{}
[
[
[

[[

[
[{]

En splint fra virkeligheden i illusionen

Når jeg kikker på noget japansk (rōmaji) forekommer det mig, at der er noget som minder om grønlandsk. Når jeg kikker på noget grønlandsk forekommer det mig, at der noget som minder om japansk.

Uso?

Usi?

A Marzipan Factory (Review)

Grzegorz Wróblewski, A Marzipan Factory -
new and selected poems (translated from
Polish by Adam Zdrodowski),
Accidental Being, Review by Gilbert Wesley Purdy,
Eclectica Magazine, Jan/Feb 2011

Rising

Elektrisk fornemmelse
en fugl i stram ornat
Intet kan rigtigt sammenlignes med et hjerte
der har sovet i timen

KØD

svineryggens
trækplaster i
montre carlo
faldbyder
den nøgne huds
lyksaligheder
blåstemplet
indbydende
ligger stegen
med kødsaft
og spredte ben

ATMOSPHERE (43)

Past Simple 9
(Poetry from USA/Poland/UK/Czech/Denmark)
&
Selections from Kopenhaga, translated by Piotr Gwiazda
AGNI Online
&
Rooms and Gardens, translated by Agnieszka Pokojska
WORDS without BORDERS

Jul

jul / er mesters / grisefold / nu tom
svingdøren / skræller / et cox orange
lyset / bebos / af kaneklædt / tumling / i hermelinsdragt

jeg ønsker mig / et flaskebarn
blå lysende / i natten
højt hævet / over stjernerne
og jazzmusik / som undergrund

Leda

Jeg forstår ham nok godt
Zeus
Jeg har også været ung en gang
Og desperat

Men alligevel
Forklædt som svane

Og hvordan gør man egentlig
Og så desperat

Og måske var det snarere hende
Der var trængende

Men alligevel
En svane

På den anden side
Det er nok bedre end en gylden regn
Hvis man nu kan vælge
Og det er vi jo ikke alle der kan
Ikke altid i hvert fald

Måske er det nemt
Når man kan
At iklæde sig en svaneham
Eller være en tyr

Dét virker sådan mere maskulint
Men alligevel
Hvad skal det til for

Det er jo ligesom
At blive til en metafor
Man taber sig selv
I ordene

Og jeg bliver konkret
Bange for at jeg ikke
Kan være i svanen

Vil jeg kunne se ud
Eller ville mine øjne ikke
Matche dens
Og hvor skulle mine briller
Være
Udenpå

Men det er noget vrøvl
Zeus tabte jo ikke sig selv

Måske havde han bare lagt sit jeg
Ved bredden og så hentede han
Det bagefter

Som svane med Leda
Fik han så oplevelsen med
Til sit selv
En erindring til de lange mørke aftener
På bjerget i skyen

Det virker som afdanket praleri
En bevidst henkastet bemærkning
Om at han selvklart kunne
Score hende
Selv som svane
Hvad skulle holde ham
Tilbage

Den slags der kun straks
Får stilheden til at fremkomne
Med tilbagevirkende kraft
Sejler det ind i
Bevidstheden

Desperat
Og ung var han vel ikke

Det er måske derfor det slår mig nu
At det var det man skulle prøve
Som svane
Eller tyr
Friheden venter

Men han skulle stadig snige sig
Væk og ind i metaforen

Og blev hun ikke bange
Jeg mener sådan en svane
Den kan brække en arm med ét slag
Af vingen

Og med en gud indeni
Må det føles noget mere voldsomt
End en almindelig torsdagsaftale

Det var vel derfor
Kraften i begrænsningen
Den omsluttende metafor
En opdæmmet globus af
Ren uforfalsket liderlighed
Projiceret gennem en uskyldig svane
Lige ud i sylten på stakkels Leda

Eller måske var hun som sagt
Selv ude på stryg

Jeg forstår det ikke
Måske er det det

Desparat forstår jeg ikke
Hvorfor hun falder
for en steroid-svulmende svane
Lige så stereotypt som alle de andre
Hvorfor i helvede skal der ikke
Mere til

Og jeg er sikker på
At selv om jeg turde
Så kunne jeg ikke få plads
Til mit selv
I et hvilketsomhelst
Primitivt pattedyr

Det bliver ikke mig
Der iklædt ham finder hende
Der tænder på det
I stedet står jeg nøgen tilbage
Kun iført mig selv

TØRRESNOREN

hæng snakketøjet
til tørre hvis du døjer
med meget mundvand

Igen

Jeg kunne blive forelsket

I dine øjne
Eller i dig
Igen

Der skal ikke så meget til
Et blik
Eller dig
Igen

På sporet II

Loop m. lyd - klik her

På sporet I

Stumfilm - klik her

Fra kartonen

Blomsterkranset danser han
om ritualets frugt,
den fuldendte form,
en flirt med koen på kartonen.

Tak skal han have.

Nu har jeg indrammet ham, sat hegn om
engen, mineret næste strofe.

Båls flammer slikker kævler, knuder, kvas,
anstryger sammenhæng, bogstavrim.
Istid er verdensorden, forkullet øde.

SNEDÆKKE

den hvide verden
skjuler en virkelighed
med sorte skygger

Wie immer

Og den hjemløse tosse siger:

“Der Führer nicht tot. Er schläft.”

Jeg spørger: “Wo schläft er?”

Tossen svarer: “Sie wissen. Sie wissen das.”

Mælkevejens spin
tavse havnebassiner
lysets reflektion
fra dagens skabende strøm
af angstens ætsegrunde