"

omvendt kind
ris i dit hår
skår i din læbe
hare

Skala

Dér forhørslys og under det: Jeg, den umulige prisme, der forsøger at bryde
*
igennem

Nu vinder
den belønnede, høje
grissebasse
som kan tælle til
fem bør skældes
lige meget hvordan
bed din sidste bøn.


[}


Lige nu ja
lab en løgn
handskebryn
nu beder
rundstykket om
vinderfavør.

{[}


Intet navn
beskriver Jer
narrerøve
det er omme
med trix i ærmet.


{]


Frøer lirrer jeg
uden at ramme
man lader mig
bare
jeg, børneby
omme i intet ud.

}{


Nu skal I
bønnefri
rubbe dupper
stød til
nu mavepumper
mørt bøfkød
lige ind.


}{


Dengang
vi lå
ubekymrede
den bør lynes
på ny
den barnlige
måde jeg
dyt.

{[}


Hvergang I
bør være døve
ligger en dyne
over Jeres munde
Jeres kæber er
urskiver
nævn mig blot en dreng
ikke én bør være
tør i gabet. Den
der ved hvorfor
hvert dyt - der lyder
slå nu til
for helvede
nu er tyren ude
i et dæmringsærinde.


}{



Lad det nu hænge
næven vinder mavefornemmelsen
giv mig
et støn!


}{


Nu lader man den oftere
myreflittig
hukke sine bogstaver om
fy-ordene lires af
i mareridtsro.


{}


Nu bør taberstaklerne
åbne det
intet løft vejer
hende
ufint videre.


{{



Nu begynder en
bundåben
og til døvhed
læbeløs
fuldmåne
vinder vi.


[[



Børnemagt
jeg morer mig kort
kisten, jeg nævner
i klodens skygge
er så morsom, at
pelsen står!


{}
[
[
[

[[

[
[{]

En splint fra virkeligheden i illusionen

Når jeg kikker på noget japansk (rōmaji) forekommer det mig, at der er noget som minder om grønlandsk. Når jeg kikker på noget grønlandsk forekommer det mig, at der noget som minder om japansk.

Uso?

Usi?

A Marzipan Factory (Review)

Grzegorz Wróblewski, A Marzipan Factory -
new and selected poems (translated from
Polish by Adam Zdrodowski),
Accidental Being, Review by Gilbert Wesley Purdy,
Eclectica Magazine, Jan/Feb 2011

Rising

Elektrisk fornemmelse
en fugl i stram ornat
Intet kan rigtigt sammenlignes med et hjerte
der har sovet i timen

KØD

svineryggens
trækplaster i
montre carlo
faldbyder
den nøgne huds
lyksaligheder
blåstemplet
indbydende
ligger stegen
med kødsaft
og spredte ben

ATMOSPHERE (43)

Past Simple 9
(Poetry from USA/Poland/UK/Czech/Denmark)
&
Selections from Kopenhaga, translated by Piotr Gwiazda
AGNI Online
&
Rooms and Gardens, translated by Agnieszka Pokojska
WORDS without BORDERS

Jul

jul / er mesters / grisefold / nu tom
svingdøren / skræller / et cox orange
lyset / bebos / af kaneklædt / tumling / i hermelinsdragt

jeg ønsker mig / et flaskebarn
blå lysende / i natten
højt hævet / over stjernerne
og jazzmusik / som undergrund

Leda

Jeg forstår ham nok godt
Zeus
Jeg har også været ung en gang
Og desperat

Men alligevel
Forklædt som svane

Og hvordan gør man egentlig
Og så desperat

Og måske var det snarere hende
Der var trængende

Men alligevel
En svane

På den anden side
Det er nok bedre end en gylden regn
Hvis man nu kan vælge
Og det er vi jo ikke alle der kan
Ikke altid i hvert fald

Måske er det nemt
Når man kan
At iklæde sig en svaneham
Eller være en tyr

Dét virker sådan mere maskulint
Men alligevel
Hvad skal det til for

Det er jo ligesom
At blive til en metafor
Man taber sig selv
I ordene

Og jeg bliver konkret
Bange for at jeg ikke
Kan være i svanen

Vil jeg kunne se ud
Eller ville mine øjne ikke
Matche dens
Og hvor skulle mine briller
Være
Udenpå

Men det er noget vrøvl
Zeus tabte jo ikke sig selv

Måske havde han bare lagt sit jeg
Ved bredden og så hentede han
Det bagefter

Som svane med Leda
Fik han så oplevelsen med
Til sit selv
En erindring til de lange mørke aftener
På bjerget i skyen

Det virker som afdanket praleri
En bevidst henkastet bemærkning
Om at han selvklart kunne
Score hende
Selv som svane
Hvad skulle holde ham
Tilbage

Den slags der kun straks
Får stilheden til at fremkomne
Med tilbagevirkende kraft
Sejler det ind i
Bevidstheden

Desperat
Og ung var han vel ikke

Det er måske derfor det slår mig nu
At det var det man skulle prøve
Som svane
Eller tyr
Friheden venter

Men han skulle stadig snige sig
Væk og ind i metaforen

Og blev hun ikke bange
Jeg mener sådan en svane
Den kan brække en arm med ét slag
Af vingen

Og med en gud indeni
Må det føles noget mere voldsomt
End en almindelig torsdagsaftale

Det var vel derfor
Kraften i begrænsningen
Den omsluttende metafor
En opdæmmet globus af
Ren uforfalsket liderlighed
Projiceret gennem en uskyldig svane
Lige ud i sylten på stakkels Leda

Eller måske var hun som sagt
Selv ude på stryg

Jeg forstår det ikke
Måske er det det

Desparat forstår jeg ikke
Hvorfor hun falder
for en steroid-svulmende svane
Lige så stereotypt som alle de andre
Hvorfor i helvede skal der ikke
Mere til

Og jeg er sikker på
At selv om jeg turde
Så kunne jeg ikke få plads
Til mit selv
I et hvilketsomhelst
Primitivt pattedyr

Det bliver ikke mig
Der iklædt ham finder hende
Der tænder på det
I stedet står jeg nøgen tilbage
Kun iført mig selv

TØRRESNOREN

hæng snakketøjet
til tørre hvis du døjer
med meget mundvand

Igen

Jeg kunne blive forelsket

I dine øjne
Eller i dig
Igen

Der skal ikke så meget til
Et blik
Eller dig
Igen

På sporet II

Loop m. lyd - klik her

På sporet I

Stumfilm - klik her

Fra kartonen

Blomsterkranset danser han
om ritualets frugt,
den fuldendte form,
en flirt med koen på kartonen.

Tak skal han have.

Nu har jeg indrammet ham, sat hegn om
engen, mineret næste strofe.

Båls flammer slikker kævler, knuder, kvas,
anstryger sammenhæng, bogstavrim.
Istid er verdensorden, forkullet øde.

SNEDÆKKE

den hvide verden
skjuler en virkelighed
med sorte skygger

Wie immer

Og den hjemløse tosse siger:

“Der Führer nicht tot. Er schläft.”

Jeg spørger: “Wo schläft er?”

Tossen svarer: “Sie wissen. Sie wissen das.”

Mælkevejens spin
tavse havnebassiner
lysets reflektion
fra dagens skabende strøm
af angstens ætsegrunde

GTTRDMMRNG

-->KLIKK HER<--

Snit II

Du må ikke spørge, hvad
der ligger under
dig er jeg
stor, under dig er jeg alt
under
er ikke
alt, ikke ingen, over dig
er ingen
himmel,ingen jord
ingen krop, ingen
Under

-

Blandt nåle glimter et smykke blåt, vender sig imod mig som et sort skjold og tårer perler, forplanter skælvet i rødderne, kribler i skjul, biller under sten, orm i hindbær, rådne tænder.

jeg har selv set

mine hænder
fingrene blodet og min besynderlige mor
synsfeltets stærke gule farve kappen
omkring ridderens runde bord jeg har set det
vær ikke i tvivl min barndom
og byens korte blomster
set hvordan det hele begyndte nu lukker jeg
øjnene

ATMOSPHERE (42)

Hommage a Bettie Page af Torben Dalhof
&
CLEAVES JOURNAL #3
&
Otoliths #19
&
MY LIFE WITH ANN 8
&
A Poem Translated Into Any Other Name

Til Wallace Stevens

I stuen havde støvet gennem mange år samlet sig efter så tunge og jævne mønstre, at det efterhånden som en følge af sin egen præcise vægt holdt selve luften fuldstændig fri for støvkorn. Der stod placeret i hver af de fire høje vindueskarme en svær, hvid porcelænsvase på to meter med blåsnørklede blomstermotiver, der bevægede sig til højre op ad kroppen i en svagt drejende bevægelse. Omkring det fjorten meter lange spisebord stod i alt toogtredive høje spisebordsstole med fine sprækker i malingen og brune sæder af slidt, revnet læder, der var fæstnet til træet med små blanke bolte langs alle kanterne. En kunstfærdigt udført hvid og mintgrøn drapering løb på langs op gennem hele bordets midte. På den stod flere store, ornamenterede skåle af samme mælkehvide porcelæn som vaserne formet som gigantiske, overlappende blomsterblade. I dem lå bunker af tørre, sammensunkne appelsiner eller sorte blommer, hvis indre for længst var forsvundet... et falmet urværk hvis topklokke ringlede ganske svagt ved hvert timeslag... store puder med mørklilla velourbetræk flød i enderne af lange, røde sofaer, der var arrageret med front mod hinanden omkring opløste blomsterkonstellationer på lave mahogniborde. Foran vinduerne strakte sig fra loftet ned til gulvet nogle kæmpestore, solgulnede uldgardiner, hvis vægt så ud til hvert øjeblik at kunne trække sig fri af loftskonstruktionen og flænge den på tværs, så alting kollapede og al støvet, tiden og larmen fra den resterende verden ville blive lukket ind i den store opstilling. Hvis nogen nogensinde skulle komme til at opleve dette sted, ville de uvtivlsomt uviklårligt komme til at tænke på en døende oldings sidste åndedrag, der er blevet standset midt i udåndingen og derefter – lige inden det første stød fra den allersidste luft presses op fra lungerne og ud forbi tænderne – gået i stå.

Det er aldrig sket...

Nyt kapitel om fremtiden på http://www.damernesmagasin.net/ hver fredag.

kkoko E

ikke
jeg er
ikke
jeg

men
grådigt
begærløs
og
skyggebleg

SKYSKRABER

trappegængeri på ydersiden kun
ifølge med voksne i snor
vinduerne åbnes indad for at
forhindre de levende pynteelefanter
i at falde ud
ydersidens voksne i snor kan ikke
klare at få levende pynteelefanter i
hovedet mere end en enkelt gang
vinduespudseren må ikke benytte
elevatoren til gengæld kan alle
vinduerne klares indefra
hele vejen op
med lidt vand og en skraber
trappen på ydersiden er kun til pynt
og løsgængeri
i snor

dere ser forferdelige ut, klokka sju om morran

dere ser forferdelige ut
klokka sju om morran
du feks
du ser ut som du skal i kirka
i begravelse
og det er din begravelse
men det er bare du som er invitert
det kommer ingen prest engang
det blir ingen faktisk begravelse
ingen velvalgte ord
bare du og han fyren som drar i spaken
eller trykker på knappen
og renser ut av ovnen når du er borte
bare deg og han og det dere måtte finne på å snakke om
mens dere venter på at ovnen skal bli ordentlig varm
før han tar fram den gigantiske steikespaden
eller hva det heter
sånn som de bruker til å putte pizza i steinovn med på film
jeg har aldri sett det i virkeligheten
før han drar fram den gigantiske steikespaden og du legger deg oppå
i fosterstilling
med knea oppunder haka
vinkende
dere ser så forferdelig triste ut
klokka sju om morran


-----
http://lykteroghorn.com

Fold

jeg ved
det er stilhed
jeg ved det hele livet ved det
nu
hvor blå er
tegn uden
hjælp
nu hvor
stilheden er tøet
undervejs til sten

Og hvem ved hvad sandheden er

Når du pludselig er det mest virkelige i verden

Når bølgerne grådigt kaster sig frem, for højtideligt at trække sig tilbage

Og det på en eller anden måde synes at betyde noget

Når alle ukortlagte længsler

vrider sig og skaber en ny regelmæssighed

der ophæver alt

Når verden er en kasse af groft, stikkende træ

med vægge i alle blå nuancer

Isblå

natta lengter etter dagen og omvendt
jeg skulle gjerne tenkt mer og breiere
jeg bor i welhavens gate 19
jeg jobber i økernveien 228
jeg har to nøkler
en i hver hånd
jeg er vanskelig for ikke å forsvinne
natta lengter etter dagen og omvendt
kroppen er et tempel
vi går dit for å dø

ydrings₣rihed

hold k€ft & ti$ mig på m¥nd!

cut

get ﷼

Døgndrifter

bikkjene har stilna
det er flere uker siden
fuglene skulle landa
ved bjørka her ute
står det en jeg aldri har sett før
fra sola står opp til sola går ned
leser jeg hvemsomhelst
og nyser i margen

ellers ingenting

jeg sover med lyset på
jeg våkner med knytta never
jeg er redd for å dø som alle andre

KVINDEHÅND

hun var født med hareskår
kanindræberkurset
kom først til senere
men uanset hvordan
jeg vender og drejer det
havde hun grønne øjne den nat
og det overstiger min
fatteevne hvordan
hun kunne tage fejl af
en kanin og min manddom
AV FOR HELV....

Bog

Kan bestilles her

fjernsynsdikt

full frihet er lave priser
uten bindingstid

U.t.

skyer
tanker

noget

i vejen

som insekter

de blå blå øjne

Xiphos

Det er den frie viljes

Skygge

der binder mig

Og blodet der sultent

driver kroppen frem

våkner og har glemt hvor jeg er ikke her
er det jeg er ikke her er det jeg er ikke her er det jeg

u/t

Det er mere eller mindre tilfældigt hvor mange hjemløse der sidder på en given bænk på et givet tidspunkt, men det ændrer ikke på, at de altid synes mere ægte lige først på aftenen i solskin, hvor man selv er ædru og hvor de igen har glemt at skamme sig over deres vaner.

ATMOSPHERE (41)

The Post-Literate (R)Evolution:
MY LIFE WITH ANN 1,
THE BOYS FROM AMAGER II,
TWO YEARS AGO, TODAY
&
Postmodern Culture
(3 digte)
&
Otoliths #18 ("Warrior I & II" + digte)
&

BLOGS:
p-ramblings (Bill Allegrezza)
&
Samizdat Blog
&
In Quire

Forunderlige skønhed

Det er lysten og begæret der driver

mod havet

Det er stødet i kroppen

når du

Messe for de synstrætte

En kolossal fladskærm af muligheder. Der er hul igennem
til ingenting. Jeg kan mærke, hvordan begrænsningen hænger ansvarsfulde folk langt ud af halsen. På den anden side af aftenen en svaleagtig fornemmelse af tid. Himlen og jorden mødes i et aftalt puslespil (og rødmer i kontakten). Synkrone svar. Hvordan navigere sig ind under huden på en fortløbende

identitet? De skakternede embedsmænd i forkontorene giver ingenting fra sig. Alle spiller med kort i ærmet. Jeg har forgrebet mig på Geodætisk Institut for at finde ud af, hvor meget min baghave er sunket. To milimeter på tredive år. Om nogle lysår hænger jeg nok tungt nede i sumpen. Dernede fra får jeg svært ved at følge med i den

tyske bundesliga, eller hvad det nu hedder til den tid. "Når du bliver slået (hårdt), er det ikke slaget i sig selv, men slaget for sig selv, der tæller - du bliver altså ramt i tanken en lille smule foran selve slaget, og allerede denne tanke skubber slaget endnu længere væk, snart kan du spørge dig selv om det overhovedet har

været der. Pelikaner i selve saksen er hjernens tyngde", truttede den underfundige
filosof og forsvandt i fjernsynets tykke tåger - en dirrende membran at delikate synsforstyrrelser. En gribende tom
fornuft satte sit mærke
i rummet