onsdag den 9. november 2011

Mens vi bliver til

Jeg tænker at der var en sprække i ingenting
I verdenshavet
Mine øjne må have blinket over det skarpe lys og
Vandet og lugten
Forestil dig lugten af livet
En sprække, der bringer metallisk lys
Glimtende skalpel og bloddråber, der farver fostervandet
Under mig et velkendt ocean
Over mig solgule plastichandsker
Der trækker mig op og ud
Som en sæl, der stikker snuden op
Må jeg have brudt overfladen
Larmen, operationslyset
En hoben læger og sygeplejersker
Råhvide klinker på væggene og alting på hjul
Praktisk, så det hurtigt kan køres af vejen
Måske var handskerne grønne
Måske kan du forestille dig grønne handsker

Jeg må have skreget
Og nogen har klippet navlestrengen
Og sådan bliver vi født
Sådan bliver vi mennesker
Til
Rubiner, der glider ned over hud
Og lander jeg ved ikke hvor
På spejlet
Tænk over spejlene

Og stadig er du kun under masken
Låst fast i uvirksom medicin og
Måske undrende over
Hvordan det kunne være
At den anden ligefrem bryder igennem dig
Og nogen må have lagt mig fra dem
På dit bryst
I en vugge
I altet
Væk for at blive til noget

Forestil dig tavsheden
Mange menneskers åndedræt og mit
Fugt og din angst
Maj måneds dufte
Der krydrer lyset fra morgensolen
Hvis vinduet var åbnet
Og hjerter, der potentielt slår i samme kadence
Alt sammen kun et øjeblik
Mens vi bliver til

Tænk over, at vi bliver til